(Verse)
Hver dag klokken seks, vi møder ind,
på en fabrik, hvor alting er grimt.
Lyserød plastik og flamingo-støv,
hoster det op – men ingen går død!
(Chorus)
Fucking Flamingo Fabrik,
vi skærer, vi smelter, vi skider på skidt!
Isolering så langt øjet kan se,
vores lunger er fyldt, men vi griner alligevel med!
(Verse)
Skumplader flyver, maskinerne skriger,
en kollega bander – han skærer for vildt.
Smeltemaskinen lugter af død,
men chefen han siger: “I gør det så godt!”
(Chorus)
Fucking Flamingo Fabrik,
vi skærer, vi smelter, vi skider på skidt!
Isolering så langt øjet kan se,
vores lunger er fyldt, men vi griner alligevel med!
(Verse – Chefens Store Øjeblik)
Chefen han kigger, med hænder i siden,
smiler og råber: “Det her er viden!
I skærer som mestre, I smelter med klasse,
det her er verdensklasse – knokl lidt faster’!”
(Bridge)
Pause i kantinen – en tør sandwich med støv,
kaffen er lunken, men vi holder os kør’.
Vi snakker om livet og drømmer os væk,
men i morgen er vi her – præcis samme sted!
(Chorus – Nu med ekstra entusiasme!)
Fucking Flamingo Fabrik,
vi skærer, vi smelter, vi skider på skidt!
Isolering så langt øjet kan se,
vores lunger er fyldt, men vi griner alligevel med!
(Outro – fade ud med hoste, latter og en chef, der klapper sig selv på skulderen)
Host, host… Skal vi tage en øl?
Chefen: “Ikke før I har skåret lidt mer’!”
Folk: “Fuck det, vi ses på bodegaen!”